Patientfarve

Tildeling af grøn, gul eller rød patientfarve?

patientfarver groen-gul-roed

Hvorfor skal tandlægen give dig en grøn, gul eller rød patientfarve?

Du skal have en patientfarve, fordi Sundhedsstyrelsen har indført ny information om nationale kliniske retningslinjer. Din tandlæge skal foretage en risikovurdering – og placere dig i en grøn, gul eller rød kategori. Dette vurderes ud fra, om du har en aktiv sygdom, f.eks. caries eller tandkødsbetændelse – og i hvilken grad du selv kan påvirke dine risikofaktorer, f.eks. tandbørstevaner. Formålet med de nye regler er bl.a. at motivere dig til at tage et større medansvar for din egen tandsundhed. Ved grundig brug af tandbørste og tandtråd kan du selv gøre meget for at pleje dine tænder. At nedsætte forbruget af sodavand og andre søde sager vil også hjælpe. Drøft med din tandlæge, hvilke konkrete ting du kan gøre for at opnå en øget tandsundhed..

Hvornår trådte de nye regler i kraft, og er der overgangsregler?

Når du første gang besøger din tandlæge efter 01-04-2015, vil du blive tildelt en patientfarve i grøn, gul eller rød kategori. Såfremt du allerede på denne dato er i gang med et behandlingsforløb, sørger din tandlæge for, at denne justeres i overensstemmelse med de nye ydelser i Tandlægeoverenskomsten.

Hvornår kommer jeg i grøn kategori?

patientfarve groenSåfremt du ikke har en aktiv sygdom i dine tænder, i dit tandkød eller mundhule bliver du en grøn patient. I denne patientfarve kategori vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. Sammen med undersøgelsen vil du kunne få en tilskudsberettiget tandrensning fra din region. Du kan sagtens få tænderne renset oftere, men din region betaler kun tilskud til tandrensning for grønne patienter max. én gang pr. år.

Hvornår kommer jeg i gul kategori?

patientfarve gulSåfremt du har en aktiv sygdom i dine tænder, i dit tandkød eller mundhule, samtidig med at din tandlæge vurderer, at du selv i samarbejde med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, f.eks. ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten, vil du blive placeret i gul kategori. Dermed vil du blive indkaldt til én eller flere årlige kontrolundersøgelser. Din region vil give dig tilskud til mere end én tandrensning pr. år, såfremt din tandsygdom nødvendiggør dette.

Hvor ofte skal jeg have tandlægebesøg som gul patient?

Din tandlæge afgør dette ud  fra en individuel og faglig vurdering af dit behov.

Hvornår kommer jeg i rød kategori?

patientfarve roedSåfremt du har en aktiv sygdom i dine tænder, i dit tandkød eller mundgule – samtidig med at din tandlæges vurdering er, at du ikke selv kan få en bedre sundhedstilstand i mundhulen, vil du blive kategoriseret som rød patient. Det gælder ligeledes, når du har en generel sygdom eller får medicin, der giver dig mundtørhed og dermed behov for oftere tandlægebesøg. Tandlægen igangsætter forebyggelse og behandling, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk noget oftere end en gul patient. Du får tilskud fra din region til den nødvendige forebyggelse, behandling og kontrol.

Hvor ofte skal jeg have tandlægebesøg som rød patient?

Din tandlæge afgør dette ud fra en individuel og faglig vurdering af dit behov. Sundhedsstyrelsen skønner, at nogle røde patienter vil have behov for at komme til tandlæge op til seks gange årligt.

Hvordan kan jeg komme i grøn kategori?

Det vil være individuelt, hvad du selv kan gøre for at komme i grøn kategori. Drøft det med din tandlæge. Såfremt du er i gul patientfarve kategori, kan det f.eks. være, at tandlægen vil instruere dig i, hvordan du bliver bedre til at børste tænder, eller du vil måske blive opfordret til at holde igen med læskedrikke. Hvis du er i rød kategori, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at skifte til gul eller grøn kategori, f.eks. hvis du bliver god til at holde tænderne rene og ikke mere har behov for den medicin, som tidligere gav dig mundtørhed. Drøft med din tandlæge, hvilke muligheder der er for dig.

Hvad er forskellen på gul og rød kategori?

Når tandlægen har vurderet, at du er i gul patientfarve kategori, er det begrundet med, at du selv vil være i stand til at ændre på de forhold, der gør, at du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule. Såfremt din tandlæge mener, at du f.eks. med mere grundig tandbørstning og mindre forbrug af søde ting kan få sundere tænder og mund, vil du ofte blive placeret i den gule kategori. Men såfremt tandlægen vurderer, at du ikke vil kunne gøre det bedre, f.eks. fordi du lider af mundtørhed som bivirkning af nødvendig medicin, vil du oftest blive placeret i den røde patientfarve kategori.

Hvad menes der med ‘aktiv sygdom’?

Når du har sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, som kræver forebyggelse og/eller behandling, anses du for at have en ‘aktiv sygdom’. Det kan f.eks. være caries, tandkødsbetændelse, paradentose, syreskader eller anden sygdom. Såfremt det er konstateret, at du har en ‘aktiv sygdom’, vil det i nogle tilfælde være nok, at du får en individuel forebyggende behandling – også kaldet en IFB. Det vil være tilfældet, hvis du f.eks.har begyndende caries, og tandlægen vurderer, at du kan forhindre hullet i at udvikle sig, såfremt du selv gør en indsats, og tandlægen instruerer dig i, hvordan du opretholder en god mundhygiejne. Samtidig foretager tandlægen eventuelt en fluoridbehandling. I andre tilfælde vil dette ikke være tilstrækkeligt, og du skal have yderligere behandling med efterfølgende kontrolundersøgelse.

Hvad menes der med ‘risikofaktorer’?

‘Risikofaktorer’ kan være årsag til sygdomme i munden. De mest almindelige kommer fra dine tandbørstevaner, dit sukkerforbrug og forbrug af syreholdige fødevarer, alkoholforbrug, medicinforbrug, tobaksrygning og din sygdomshistorie. Såfremt tandlægen vurderer, at din mundhygiejne er god – og dine øvrige ‘risikofaktorer’ er under kontrol – vil du blive placeret i grøn kategori. Har du en aktiv sygdom, f.eks. caries – og din tandlæge vurderer, at dine risikofaktorer kan ændres – placeres du gul patientfarve kategori. Du har måske tidligere haft en god mundhygiejne og din tandlæge vurderer, at du fremover selv kan og vil gøre en indsats for at forebygge mere caries. Når tandlægen vurderer, at det vil være svært – eller du ikke vil kunne ændre dine risikofaktorer, f.eks. pga. medicinindtagelse, der betyder, at du nemmere får caries end andre, vil du blive placeret i rød kategori.

Kan det blive dyrere at gå til tandlæge?

Ja, det kan det godt, såfremt du er en af de patienter, som skal hyppigere til tandlæge. Du vil så – i hvert fald i starten – opleve lidt større udgifter i forbindelse med din tandpleje. Husk at den bedste sikring mod voksende tandlægeregninger er at være grundig med tandbørstning og tandtråd – og at gå til tandlægen i overensstemmelse med din tandlæges vurdering af dit behov herfor. Det koster godt nok penge at gå til tandlæge. Men at lade være vil blive dyrere.

Kan jeg komme oftere til tandlæge, end min kategori fastlægger?

Du kan altid få ekstra ydelser, herunder forebyggende kontrolundersøgelser. Men det bliver så uden tilskud, og den enkelte tandlæge fastsætter selv sin pris.

Hvornår kan jeg få mere end én tandrensning med årligt tilskud?

Hvis du er gul eller rød patient, kan du få tandrensning med tilskud fra din region så ofte, det er nødvendigt. Det baseres på tandlægens faglige vurdering i forbindelse med undersøgelse eller kontrol (fokuseret undersøgelse). Hvis du er i grøn kategori , kan du max. få tilskud til én tandrensning årligt. Du kan imidlertid altid anmode om ekstra tandrensninger. Men det bliver så uden tilskud, og den enkelte tandlæge fastsætter selv sin pris.

Hvad gør jeg, hvis jeg er grøn patient, men får ondt i en tand, selv om der ikke er gået mindst 12 måneder?

Du skal naturligvis gå til din tandlæge, hvis du får smerter eller af anden årsag mener, at der er noget galt. Det gælder også, selv om du er i grøn kategori – uden der er gået mindst 12 måneder, siden du sidst blev undersøgt. Når du har behov for behandling, vil du have ret til samme tilskud fra din region, som gule og røde patienter modtager.

Hvad nu hvis jeg ikke er enig med min tandlæge i, om jeg skal tilhøre rød, gul eller grøn kategori?

Du bliver som beskrevet ovenfor indplaceret som grøn, gul eller rød patientfarve i henhold til din tandlæges faglige vurdering. Såfremt du ikke har tillid til denne afgørelse, kan du altid kontakte en anden tandlæge og anmode om en såkaldt ‘Second opinion’.

Hvad sker der, hvis jeg vælger at skifte tandlæge?

Din nye tandlæge vil foretage en undersøgelse af dine tænder og mundhule. Han vil derefter ud fra sin faglige vurdering beslutte, om du skal placeres i grøn, gul eller rød patientfarve kategori.