Spring til indhold

Tandbehandlinger

Tandbehandling i Herlev

Tandlægerne Christina og Jan Prener tilbyder alle former for tandbehandlinger

Alm. tandeftersyn

Ved et almindeligt tandeftersyn, kontrollerer vi din generelle mundhygiejne og hvilken stand dine tænder er i. Ved at få foretaget et tandeftersyn regelmæssigt, kan man ofte undgå større behandlinger, da der er større chance for at opdage begyndende tandskader.

Tandrensning

Ved en tandrensning, fjerner vi både bløde (plak) og hårde (tandsten) belægninger på tænderne. Derudover foretager vi en afpudsning af tænderne for at mindske misfarvninger. Alt dette medfører at overfladen på tænderne bliver ren og glat, samtidig med at det er nemmere for dig at holde din mund fri for bakterier, ved hjælp af daglig tandbørstning.

Tandfarvede fyldninger som plast

Hvide fyldninger eller plastfyldninger er et plastmateriale, man oftest bruger i tandbehandlinger idag. Det er ikke kun udseendet af tandfyldninger, der spiller en rolle. Det er også meget vigtigt, at fyldningen ikke svækker tanden mere end højst nødvendigt.

Kroner og broer

Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere er forsvarligt eller muligt at reparere med en fyldning, er det nødvendigt med en krone. Det vil gøre tanden mere holdbar og skal sikre, at tanden ikke knækker, så du derved risikerer at miste tanden.

Krone på en naturlig tand
En tandkrone bruges til at rekonstruere en tand, som er ødelagt eller æstetisk beskadiget. Det giver ofte mening at rekonstruere tanden med en helt ny krone.
I den forbindelse slibes tanden så langt ned, at der kan sættes en ny krone på den tilbageværende sunde, naturlige tandstruktur. Det giver et stærkt, naturligt fundament for den nye krone.
Hvis din tandlæge ordinerer en porcelænskrone, fremstiles den af biokompatible materialer. Kronen fremstilles individuelt for at sikre, at den passer perfekt til patientens naturlige tænder ved siden af den.

Broer på naturlige tænder
Hvis du mangler to eller flere tænder, er en bro, som sættes på de naturlige tænder med cement, en økonomisk fornuftig langsigtet løsning. Broen støttes af de tilstødende naturlige tænder, som skal slibes ned først, så de kan understøtte den nye bro.

Tandblegning

Tandblegning gør dine tænder hvidere ved at fjerne nogle af de organiske farvestoffer, som er trængt ind og sidder i de yderste lag af dine tænder. Du kan enten få tandlægen til at blege dine tænder, eller ved grundig vejledning og instruktion fra din tandlæge, selv gøre det derhjemme. Din tandlæge vil sammen med dig bestemme farven af dit tandsæt, og hvilken blegning der er mest egnet til dine tænder, så du får det bedste resultat.

Proteser, delproteser, evt. med lås

Der findes flere slags proteser, men de mest almindelige er: delproteser, helproteser og dækproteser. En delprotese erstatter kun nogle af tænderne i munden. En delprotese kaldes en unitor, hvis den sidder fast på andre tænder via bøjler. En helprotese erstatter alle tænderne i munden, enten i overmunden, undermunden eller begge, som så kaldes et helsæt. Helproteser kaldes i folkemunde for gebis.

En dækprotese eller hybridprotese erstatter alle tænder i munden, men til forskel fra en helprotese, hviler en dækprotese ovenpå tændernes naturlige rødder, eventuelt fastlåst på plads med små tryklåse, så protesen holdes fast på en sikker og stabil måde.

Paradentosebehandling

Paradentose er en betændelsestilstand i tænders omkringliggende støttevæv. Støttevævet omfatter knogle, tandkød og paradentale støttevævsfibre. Betændelsestilstanden medfører, at støttefibrene langsomt forsvinder i takt med at knoglen nedbrydes, så tanden har mindre og mindre fæste. Forbliver tilstanden ubehandlet, vil alle tænder én efter én falde ud.

Tandkirugi

Tandkirurgi omfatter alle former for kirurgi i mund, kæber og tandkød.
Kirurgiske tandbehandlinger udføres kun af tandlæger med speciel erfaring indenfor dette område.Der findes en del forskellige behandlinger der omfatter kirurgi, men de mest almindelige er:
– Fjernelse af visdomstand
– Parodental operation
– Rodspidsoperation (rodspidsamputation)
– Implantat indsættelse

Implantat behandling

Et implantat er en kunstig rod, fremstillet af titanium, som indsættes i kæbeknoglen. I løbet af et par måneder vil implantatet vokse sig helt fast. Et implantat er det tætteste, man kommer på en naturlig tand. De findes i mange forskellige typer og fabrikater. Implantater kan enten erstatte en enkelt tand eller udgøre en del af en større restaurering i munden. Proteser og broer kan påsættes implantater.

Krone på implantat
Hvis du kun mangler én tand, er en tandkrone i rent porcelæn på et tandimplantat ofte det bedste valg.
Porcelænskronen sættes derefter på tandimplantatet. Den passer i farve og kontur til dine naturlige tænder, så ingen kan se forskel. Når en enkelt tand erstattes med en implantatbaseret løsning, kompromitterer det ikke de tilstødende tænder, og der er ikke risiko for, at fortsat knogletab vil svække nabotænderne.

Broer på implantater
En bro, som støttes af implantater, modvirker knogletab og beskytter de tilbageværende raske tænder. Hvis der mangler to eller flere tænder, giver en bro, som er fast forankret på implantater, en æstetisk tilfredsstillende løsning, som er med til at forhindre yderligere knogletab.

Kosmetisk tandbehandling

Er du ikke helt tilfreds med dit tandsæts udseende, så kan en kosmetisk tandbehandling være en god ide.

En kosmetisk tandbehandling bidrager til at give dig et smukkere og mere harmonisk smil, og på vores klinik udfører vi forskellige former for kosmetiske tandbehandlinger.

Det kan være alt fra skæve tænder, der genoprettes med plast eller porcelæn, til en tandblegning, hvor de misfarvede tænder får deres hvide overflade tilbage.

Smertebehandling

Tandpine kaldes i fagsprog for odontalgia og vedrører smerter fra tænder og deres omkringliggende bløde væv, som f.eks. tandkød.

Selvom de færreste er i tvivl, når de har tandpine og smerten kan være meget intens, kan den være svær at lokalisere. Tit kan man selv have svært ved at afgøre hvilken tand, der gør ondt og andre gange kan tandpinesmerter “snyde”, så årsagen til smerten og selve smertefølelsen ikke stammer fra den man tror.

Operation af visdomstænder

Visdomstænder er de bagerste tænder i tandrækken både i over- og underkæben. De er det sidste sæt af tænder, som almindeligvis bryder frem, i 18-21-års alderen.

Visdomstænder kan volde store problemer forbundet med ubehagelig smerte, hvis de bryder frem på en forkert måde. Nogle bryder frem vinklet mod kind eller tunge, mens andre bryder frem i en horisontal retning, væk fra eller imod nabotanden. Sidst kan der være pladsmangel, hvorfor kun dele af visdomstanden bryder frem. Ønsker du at få fjernet dine visdomstænder, er det en helt smertefrit proces, hvor du effektivt bedøves.

Vi ser frem til at møde dig i vores klinik på adressen

Herlev Bygade 40
2730 Herlev
Telefon: 4494 5808

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk